Monday, August 20, 2007

Lars Bo nr. 22 til VM

Lars Bo Johansen endte på en 22. plads ved verdensmesterskaberne i Hanggliding. Lars Bo fløj gennem hele konkurrencen til en absolut topplacering, men en gps-fejl i femte opgave gjorde at podiemuligheden og en placering i top 5 gik fløjten.
På femte opgave skulle de flyve 285 kilometer og som standarden nu engang er for Lars Bo, fløj han i mål, men det troede gps'en ikke på, så han fik ingen point for dagen.
Attila Bertok fra Ungarn er ny verdensmester 2007. Robert Reisinger og Gerolf Heinrichs fik henholdsvis sølv og bronce

Friday, August 17, 2007

Vé ikk lige hvá der er sket

Lars Bo's form fejler absolut ikke noget. Han flyver som en veltrimmet havmåge, men af en eller anden årsag, som jeg ikke kender eller har været i stand til at finde, fik han 0 point i opgave nr. 5. Der står i listerne at han ikke kom til start, og selvom det lyder bizart, virker det til at være årsagen til det kedelige nul.

Han ligger nu på en 27. plads, som jo ikke er nogen dårlig placering, men med det gennemsnit han ellers har ligget på, ville han stadig være i top 5 - hvis det altså ikke var for det mystiske nul.

Mysteriet er stadig et mysterium, men jeg arbejder på at få det opklaret. Hvis nogen ved besked, vil jeg gerne have et hint på: info@crandal.dk

Monday, August 13, 2007


Lars Bo klatrer op ad ranglisten

Efter fire opgaver ligger Lars Bo på en flot femteplads. I går kom han i mål som nummer 26, men så kort tid efter vinderen, at det ikke betød den store pointforskel.

Førstepladsen er indtil videre besat af Attila Bertok fra Ungarn efterfulgt af Gerolf Heinrichs og Robert Reisinger begge fra Østrig. Lars Bo har godt 200 point op til Attila, så der er ikke langt.

Konkurrencen i Big Spring, Texas fortsætter indtil den 19. august.

Sunday, August 12, 2007


Lars Bo i top 10

Lars Bo Johansen ligger helt i top ved verdensmesterskaberne i hanggliding.
Efter de to første dage lå Lars Bo på 10. pladsen, og i dag kom han mål som nummer 5, så det ser godt ud for Danmarks eneste repræsentant i Texas.
Følg med i Lars Bo's kamp om medaljerne - for kan man komme i top ti kan man også komme i top 3... http://www.ozreport.com/