Marcus er lige ude og flyve.

Det er altså ikke nemt at ­få skrevet noget nå man hele tiden flyver.. –Men ellers skal jeg ikke klage (-:
Sidst jeg skrev var lige da Nordic Open var slut i Piedrahita i Spanien.
Ugen efter blev Mads S, Morten O og jeg i Piedrahita for at deltage i British Open. Mads arrangerede jo Nordic Open og var nok meget opsat på at komme i luften efter så lang tid på jorden mens all fløj omkring ham.
Vejret blev rigtig godt og vi fik fløjet en masse. –Det var ærgerligt at det ikke var sådan et vejr ugen før. Her fløj vi, ja jeg kan dårligt huske det, men i hvert flad fløj vi over 100 km tre dage i træk. (!) Og det var slet ikke de svære forhold som vi oplevede under Nordic. Vi fløj fire task. De sidste dage blæste det for meget –forkert. Englænderne fløj ikke op til deres bedste. Men det gjorde Larse fra Sverige, og han endte med at vinde det hele. Det er ret vildt. For de er ellers ret gode de englændere.
Mads endte som nr. 26. Smadder ærgerligt da han elles ind til den sidste dag lå til en podieplads.
Jeg blev 33 og Morten 49.
Her er et link til resultaterne. Der er også track logs af flyvningerne: http://www.pgcomps.org.uk/

Jeg to hjem og pakkede min bil og ugen efter startede Czech Open nær Belluno i Italien. Også her havde vi fire fine task og én der blev afblæst da vi ellers var godt i gang da det begyndte at regne. Det var fair nok for det var faktisk begyndt at blive noget svært at se noget med alt det regn på solbrillerne.
Men ellers var det et rigtig fint sted. Det hedder Pieve d´ Alpago og det er et fantastisk flot sted lige syd for Dolomitterne. I modsætning til Piedrahita flyver man her klods op og ned af stejle klippevæge. –Ofte næsten som hang flyvning. Bortset fra at der jo er termik i luften og at man når man flyver om kap hele tiden skal skynde sig videre.
Det var en smadder god uge med gode lange ture -ca75km. Som jeg husker det og med masser af fest om aftenen. Jeg blev nr.24.
Resultater: http://www.pgweb.info/czechopen/

Så i søndags startede Paraglider World Cuppen (PWC) i Lecco Italien. Og jeg skulle deltage for første gang!
World Cuppen er fem konkurrencer der bliver afholdt forskellige steder over hele verdenen hvert år. Jeg har jo før haft fornøjelsen af at deltage i forskellige Verdens og Europamesterskaber. Og det kunne jo lade sig gøre for mig fordi der skal være nogen med fra hvert land. Dvs at der er mange virkelig gode med, men der er også enkelte der ikke er ret gode (i det selskab) men bare kommer fra et land hvor der ikke er så mange der flyver.
I PWCén er det lige meget hvor du kommer fra. Her er det kun et spørgsmål om man kan kvalificere sig til at være med. Det betyder at det virkelig gode piloter der er med. –Og så mig..
Og jeg må sige at det var med ikke så lidt ærefrygt jeg gjorde mig klar på start bjærget den første dag. Det er en stor græs start med masser af plads til alle.
Vejret så ret stabilt ud med en maget tydelig fed inversion. –Det var jo ikke så lovende. Jeg er ikke ret god til svage forhold.
Og så så jeg at de gud hjælpe mig ville have os til at flyve 77 km alligevel!
På briefingen sage de velkomme til os og meddelte i øvrigt at piloterne i netop denne afdeling af PWCén havde den højeste samlede ranking nogen sinde!! Det vil sige at jeg nu ikke bare skulle deltage i min første PWC, men den konkurrence med den største samling af de bedste piloter nogen sinde!!
Og jeg er ikke ret go til svage forhold..
Men vi kom af bjerget og det viste sig at være en helt fin termikdag og vi fløj alt hva remmer og tøj kunne bære. Og jeg kom i mål. –Som nr. 58 mener jeg. Ud af ca122 piloter. Og jeg var så glad og stolt.
Jeg var bange for at jeg bare ville komme til at flyve rundt alene hver dag. Og det ville jo ikke bare være deprimerende, men også spild af tid da det jeg gerne vil med konkurrencer er at lære fra dem der er bedre ind mig.
Det viste sig at være helt perfekt i det her selskab. For hver gang jeg var bagud –og det var jeg selvfølgelig en masse, var der en super pilot i nærheden. Én af dem som jeg altid ønsker mig at kunne flyve som. I andre konkurrencer må man jo normalt være med helt oppe foran for at få lov at flyve med dem. Men her var der jo ikke andre(-:
På anden dagen var jeg ret langt bagud. Jeg vil tro at der var 60 piloter foran. Men så fandt vi (Greg gjorde og jeg var lige i nærheden) en fantastisk bobbel og kom så langt op at vi kunne overhale hele flokken! Ved sidste vendepunkt var jeg nr. 2 efter Greg og seks andre piloter kom med op til os da vi to på final glide de sidste 10 km til mål.
Jeg kunne ikke tro mine egne øjne! Jeg talte igen og igen: 1,2,3,4,5,6,7,,, -Og mig! Og der var et fint hul ned til de næste piloter.
Vi var i samme højde da vi startede men mit glid var ikke helt så godt som de andres og jeg sank noget ud. Og da der var nogle få km tilbage kunne de andre, som planlagt flyve hang på et bjærg lige ved landingen og på den måde glide lige i mål. Men jeg måtte lande noget brat midt på en lille ride bane.
Æv. Det havde været sjovt. Men det var også sjovt at få lov til at være med på final glide efter en 100 km task sammen med de bedste piloter. Så skidt.
Alt i alt var den her konkurrence en af mine bedste flyve oplevelser, med lange flyvninger hver dag i 6 dage i træk.
Kun én dag var ikke så sjov. Da to vi ind i en smal dal i nogle store bjærge. Og det viste sig at hele området lå i læ og vi endte med at flyve rundt i roter i noget i stil af fem timer. Op og ned af klippe siderne. Det var én af de få flyvninger i mit liv hvor jeg ikke nød så meget som et øjeblik. Jeg tænkte bare at jeg ville i mål uanset tiden det måtte tage. Og så endte dagen og jeg nåede det ikke.
Det var noget utaknemligt syntes jeg. Og jeg var komplet udmattet af at kæmpe med skærmen og min synderrevne nerver.
Jeg klarede at komme i mål tre ud af de seks dage. Den sidste (i går) som nr16!! –Denne gang uden en heldig bobbel. Jeg fløj bare hurtigere(-:
Og jeg endte som noget i stil af 86. Det er jo nok ikke så imponerende men det var en helt fantastisk lærerig uge og det var jo det jeg kom for.
Resultater og Tracks: http://new.pwca.org/taxonomy/term/10


Nu ser vejret skidt ud i Alperne. Det var ellers meningen at jeg skulle til De store bjærge og flyve 200 km trekanter med Erik Regnfeldt (ham der vandt Nordic et par gange). Men nu tager vi til Slovenien i stedet da det ser ud som om det er det eneste sted det ikke regner.
Mange hilsner
Marcus