Lidt fra Marcus

Hmm.. Nu er det jo ikke for at lyde negativ.. Men det har altsaa regnet hele dagen igen i dag. Foerst nu til aften er det klaret op. Maaske er det bare for at narre os igen til at tro at det maaske i morgen skal blive flyvevejr?
Men faktisk gaar det meget godt. Jeg er ikke negativ. Kun meget kortvarigt en enkelt gang eller to.
Vi har kun haft fire task og de har alle i den grad manglet termikker. Vi har skulle flyve saa langsomt for at kunne blive oppe at det har vaeret en pine for de fleste af os. Og i hvert fald for mig.
Naar vi i Danmark flyver i svag termik er det jo ogsaa noget med at proeve at tanke hoejde naar lejligheden byder sig og ellers bare tage det roligt. Men naar man er 150 piloter der alle insisterer paa en plads i en haabloes svag termikbobbel er det pludselig svaert at bevare sin rolige sinds stemning.
Da jeg ankom her for tre uger siden og snakkede med folk der havde floejet i Australien ugerne foer jeg kom var alle historierne om hvor kraftig termikken var her. En task var blevet aflyst pga. for kraftig termik!! Det har jeg aldrig foer hoert om. Og Eva blev suget op i en tordensky og alt muligt..
Og nu kan vi ikke komme op. (!) Eller jeg ka i hvert fald ikke. Jeg ligger efterhaanden noget naer nummer sjok nu og saa daarligt har jeg dog aldrig foer klaret mig i en (paraglider) konkurrence. (jeg er virkelig daarlig til fodbold).
Jeg er ikke en gang kommet i maal en eneste gang. For et par aar siden syntes jeg ellers at det havde jeg laert. Da kom jeg altid i maal. Naar ellers nogen klarede den var jeg normalt iblandt dem. Maaske kom jeg meget sent, men i maal kom jeg da.
Saa i de sidste paa aar har mit fokus saa vaeret paa at flyve hurtigt. At jogge paa speedbaren og lade vaere med at ligge og prutte rundt i svar loeft. Det er smadder sjovt at flyve hurtig og overhale folk. Bare ikke naar de lidt efter flyver hen over hovedet paa en mens man staar paa en mark og sveder.
Naa men der er en dag tilbage og det er holdt op med at regne nu. Saa maaske i morgen..
Petra har jo foert hale balladen foran alle maendene. Det er aldrig foer sket i VM. Men i gaar landede hun desvaere efter bare ti km. Jeg skriver desvaere fordi Louise jo ikke staar til at vinde med mindre noget virkeligt vildt sker i morgen selvfoelgelig - Og saa ku det jo vare sjovt hvis alle de smarte maend med solbriller og egoer fik en lille laerestreg.
Men hun blev for naervoes og nu er det jo saa Bruce Goldsmith der foerer. (Ham der designer Airwave og skriver en masse i XC mag). Saa det er jo flot. Men knap saa spaendende.
Det bedste er at han er en gammel dreng sidst i fyrrene ligesom Luca der vandt EM i sommer.
-Det gir os andre et lille haab for fremtiden:-)
Naa nok her fra. I morgen flyver vi forhaabentlig en sidste tur og i hvert fald vil vi ende med at drikke en masse oeller og holde en stor fest. For det er noget regnen ikke her kunne saette en stopper for. Folk faester og nyder livet. Og det her VM har i hvaert fald laert mig en masse om at nyde livet til trods.
Mange hilsner fra bagtroppen
Marcus