Nyt fra downunder - VM i paragliding - Manilla, Australien

Det er ikke just her det sner i forhold til de hjemlige breddegrader, men til gengaeld har vi hver dag naesten 40 graders varme. Det danske hold; Marcus Malmqvist, David Wortington og Louise Crandal ankom en uge inden konkurrencen skulle begynde og vejret har vaeret intet mindre end fantastisk. Faktisk er det den bedste flyvning de fleste har oplevet i flere aar. Gode skyer, let vind og god kraftig termik.

Mit vario kan ikke maale stig over 10 meter i sekundet, saa jeg ved ikke hvor meget over det var, men over var det i hvert fald en dag. Cirka en fjerdel af hele VM-feltet flyver den nye Boomerang 5 og der var naermest panikstemning i ugen op til konkurrencen. Skaermene sad fast i tolden i Sydney, saa de kom fem dage senere end beregnet. Jeg maatte laane en Sigma 5 af organisationen indtil vidunderet fandt sin vej til Manilla. Jeg fik desuden en helt ny Gin-liggesele og valgte at tage alt nyt i brug i et hug paa endnu en fantastisk flyvedag. Skaermen er lige saa let at starte som en skoleskaerm, saa jeg kom fint i luften og var fra foerste faerd udelt begejstret. Forandringen fra en gammel, brugt Sigma 5 var (heldigvis) markant.

Jeg havde vel vaeret i luften i fire eller fem minutter, da jeg ramlede ind i en dustdevil. Varioet gik amok og skaermen forsvandt ud af syne. Da det hele saa lidt for uoverskueligt ud, valgte jeg at stalle skaermen for ikke at komme ud i noget snavs. Det gik fint, men da den skulle flyve igen ramlede jeg aabenbart ind i samme dustdevil og maatte gentage successen. Endnu et stall og alt var godt. Stakkels Gin Seok Song stod paa starten og var ved at faa hjertestop, men mine uendeligt mange stalls i andre skaerme gjorde at alt gik efter bogen. Bagefter floej jeg en skoen tur paa 90 kilometer og kan kun konstatere, at de nye skaerme selv med utroligt hoeje sideforhold er utroligt sikre og forudsigelige.

Paa den officielle traeningsdag floej vi en opgave paa 45 kilometer med stig op til 9,6 meter i sekundet uden at det var turbulent. Marcus var samme dag noget asocial og floej tur sammen med nordmaendene - og David og jeg var slet ikke misundelige. Marcus floej 228 kilometer og endte i Queensland taet forfulgt af et kaempe uvejr. Syv en halv time i luften uden at tisse og uden at blive traet. En rigtig herretur sammen med Rolf og Ronny fra Norge.

Alt i alt en perfekt traeningsuge, men traditionen tro aendrer selv aar gamle vejrsystemer karakter, naar der er en stor konkurrence. I gaar, soendag, have vi foerste konkurrencedag og for foerste gang i to uger var der ikke flyvevejr. Eller rettere sagt - vejret var godt i to-tre timer, men ikke laenge nok til at organisationen fik slaebt hele feltet paa 150 piloter op paa starten og i luften. Dagens opgave blev aflyst og de naeste dage ser ikke alt for lyse ud, men vi haaber, venter og nyder varmen og selskabet af 150 skoenne mennesker fra hele verden saa laenge.

Louise